Forbrugermania - Et Synspunkt

Gæsteanmelder
Det er en stor fornøjelse at byde gæsteanmelderen Thor Jensen Mårup velkommen til bloggen. Han er en 23-årig erhvervsøkonomi- og politikstuderende hvis filmsmag  strækker sig fra John Carpenter over Per Fly til Hayao Miyazaki. Favoritskuespiller: Ron Perlman.

North (1994)
1990′ere har givet filmverdenen en god håndfuld solide underholdningsfilm efter devisen ”børn kan mere end de voksne tror”. Macaulay Culkins gennembrudsfilm Alene hjemme er en af genrens fornemmeste, og viser til perfektion hvordan børnefilm kan laves med både sans for situationshumor og en velskrevet historie. North er et af genrens svagere kort på trods af en imponerende rolleliste og et flot musikalsk baggrundstæppe af Marc Shaiman (Sleepless in Seattle).

Nye Forældre
Filmen drejer sig om drengen North (Elijah Wood), der føler sig overset og svigtet af sine forældre, og som ved et usandsynligt tilfælde får mulighed for frit at vælge en ny mor og far. Da chancen via en retssag byder sig begiver North sig ud på en jordomrejse for at finde de bedst tænkelige forældre. Opgaven viser sig sværere end North først tror, og sideløbende med rejsen ser hans skolekammerat sit snit til at overtage magten med USA. Det viser nemlig, at Norths retssag mod sine forældre, og efterfølgende jagt på nogle nye af slagsen, fører til et nationalt oprør blandt amerikanske børn. North bliver mere og mere desperat i takt med, at hans tidsfrist for at finde nye forældre løber ud, og med en hjælpende hånd fra en mystisk person med skiftende karakterer (Bruce Willis), lærer han værdien af at have en familie.

Talent er ikke alt
Komiske talenter som Jason Alexander og Julia Lewis-Dreyfus fra tv-serien Seinfeld, samt Dan Akroyd, Jon Lovitz og Kathy Bates gør hver sit for at løfte filmen. Særligt Bruce Willis i vanlig underfundig og afslappet figur er en fornøjelse at se på. Med undtagelse af sidstnævnte har de voksne i filmen dog ikke tilstrækkeligt gode replikker at trække på, til at udfylde deres komiske potentiale. Seeren efterlades med en tilforladelig Elijah Wood og hans enerverende folkeskole-skurk Winchell til at drive filmen frem, og det har de ikke evnerne til.

 Vurdering
Med North befinder instruktøren, Rob Reiner, sig langt fra kvaliteten af tidligere film som Stand By Me (1986) og This Is Spinal Tap (1984). Historien er skrevet med en god portion barnagtig fantasi, men er grundlæggende utroværdig hvis man betragter filmen med voksne øjne. Tynde præmisser i film kan vi alle til tider se i gennem fingre med, bare underholdningsværdien er høj nok. I dette tilfælde følte jeg mig ikke underholdt effektivt nok til at kunne tro på historien, og dette er den største brist i North. Det gennemgående tema er at vise påskønnelse for ens nærmeste, og vigtigheden af holdepunkter i livet. På bedste vis indrammer Bruce Willis filmens budskab med følgende råd til North, ”there’s no place like home… with the possible exception of Las Vegas when Sinatra’s in town”.

Af Thor Jensen Mårup
 
Udgivet af Criterion film.

Hvis du er så geografisk heldig at bo i en kommune hvor det lokale bibliotek bruger penge på filmstriben.dk – kan du nu se spillefilm via streaming fra din computer. Det er ganske simpelt, lovligt og mere bredt end de gængse udlejningssteder.

Alt afhængig af din kommune kan du låne to eller fem film per måned. Så har du 24 timer at se filmen i. Du kan i de 24 timer se filmen lige så mange gange du har lyst. Dvs. filmstriben.dk har valgt den gængse forretningsmodel.

Som alle andre microsoftbefængte tiltag kræver dette du har Windows Media Player og Internet Explorer. Hvis du ikke aner noget om computere og blot har købt en almindelig maskine ved f.eks. Elgiganten har du ganske givet det påkrævede.  Men gennemgå alligevel denne side – vælg eventuelt “systemtjek” og få hurtig svar.

Jeg har allerede succesfuldt testet systemet – og som altid valgt en film jeg holder af. Den smukke grusomme spanske film kaldet Børnehjemmet. Som jeg mærkværdig nok ikke ejer.
Søger du i stedet debat hjemme om spisebordet kunne du eventuelt vælge “livets store valg”. Hvor den danske kortfilm “Nobody Passes Perfect” er blandt de udvalgte.

Skulle du bo et sted hvor det lokale bibliotek har brugt pengene anderledes, eller have behov for langt flere film end de gratis udlån dækker, så kan du betale dig fra det. Blot tryk på “lej film” i stedet for “lån via biblioteket” på forsiden af filmstriben. Så kunne du f.eks. se “Det var Danmark” for 20 kr. – Et rigtig coinoffer, der hverken feder eller giver dårlig samvittighed.

God fornøjelse – Thor Kristjan Kidmose.

Genkendte hverken forlagets navn eller forfatteren, men det betyder ikke længere noget, har opdaget detaljer er begyndt at glide mig af hænde når hovedet er fyldt med deadlines og gode ideer. Der klikkes ned gennem nyhedsmailen, hjemmesider besøges, og et fiktiv univers af betydning skimtes via skærmbilledet.

Nysgerrig efter at vide hvad mon der menes med betegnelse science-fantasy thriller driver mig til at bestille et anmeldereksemplar af bogen miraklets fald . Der hurtig viste sig at indeholde andet end Christian Reslows debut som romanforfatter, men begyndelsen på et forfatter-læser forhold der forhåbentlig vil vare ved i mange år.

Actionpakket dagligdag
Et tætpakket actionfyldt døgn udgør størstedel af bogen. Via tidsrejse og krumning på universet udspiller handlingen sig i to verdener. Hovedpersonen udgøres nemlig af to kvinder der bytter plads. Via sindrige anordninger og kraftig nedtonet kvantemekaniske forklaringer bytte de to kvinder pludselig plads i tid og rum.

Den barske Nina vælter fra ødemarken ind på et mindre hospital, og tager hurtig situationen under kontrol. Men da der hverken er krig, radioaktiv bestråling eller andet farligt der end Nina selv er kampen ganske ulige. Anni får der imod brug for sin læge uddannelse fra første færd i det surealitiske verdensbillede Nina har sendt hende til.

Men mens Nina flækker hjerneskaller på den velkendte amerikanske ordensmagt, udsættes Anni for det ene overgreb efter det andet, udført af skurke og voldspyskopater, man normalt kun vil finde i MAD MAX filmene og Waterworlds rollebesætning.

Begge kvinder har store tilpasningsproblemer i hver deres verden. Handlingen banker ud over siderne, mens et filmplot udspiller sig med trykte ord. Der spædes op med flash back scener og indre magtkampe ved ordensmagten når tiden skal trækkes.

De logiske huller og tidslinjen
Den berømte og af nogle elsket fjernsyns serie med Jack Bauer udspiller altid en hæsblæsende handling på 24 timer. Et døgn hvor mad, søvn og personlig hygiejne ikke fylder for meget i tvbilledet. Denne bog har lidt samme udfordringer, men formår da at give Anni dårlig mave og fylde Ninas med majskolber. Lidt søvn til Anni og lidt varmt vand til Nina bliver der også tid til.
Derudover glipper det enkelte gange for Christian Reslow at holde tungen lige i munden, hvilket er påkrævet når to verdener sammenflettes. Han formår ellers gennem de fleste sekvenser at tilbyde logiske forklaringer – såsom hvorfor engelsk tales begge steder - men det forklare ikke hvordan en ørkenrotte som Nina kan læse, eller bruger udtryk som “dumme svin” når nu hendes verden kun er fyldt med drabelige afarter der intet har til fælles med svin (og derved begrebet dumme svin). Værdien af den amerikanske dollar svinger også en del gennem bogen, f.eks. kan man åbenbart købe alverdens ting på en tankstation for lidt over 8 dollars, mens en posefuld majskolber let bliver til 12 dollars.

Vurdering
På samme måde som Dennis Jürgensen’s forfatter lokkede denne anmelder ind i bøgernes verden som ganske ung, har Miraklets Fald samme muligheder med dagens bogforskrækkede knægte.Der er ganske givet en masse forældre der vil mene det ikke er stor litteratur eller måske ligefrem farligt for de skrøbelige sind. Hvilket selvfølgelig er noget vrøvl!

Sproget holdes ungdommeligt og kækt, tempoet er højt, beskrivelserne af alt det uartige ganske sobert og selv den eksplicitte vold serveres uden alt for meget blod. Det er forfriskende at støde på ungdomsbøger hvor grin lyder som grus i en blender, eller nøgne kvinder løfter deres ben højere end hvad der burde være fysisk muligt.

Men voksene læsere ville nok påpege hullerne i tidsrejseteorien, for hvorledes skifter man mellem de forskellige verdener hvis ens modpart allerede er død (eller aldrig blev født)? Samt føle talen om religion fylder for meget, eller  studse over behovet for at lade handlingen udspiller sig i Amerika. Men det er alt sammen ligegyldigt da de ikke er målgruppen for denne science-fantasy thriller.

Af Thor Kristjan Kidmose. Udgivet af forlaget Valeta. 396 sider. Debutant Christian Reslow egen hjemmeside findes her.

Hvem snyde hvem
Mellem venner er en hvem snyder hvem krimi, der udspiller sig på skyggesiden af Edinburgh. Hvor skurkene er velkendte, men ofte på fri fod. Her kender alle hinanden, men ved sjældent noget relevant når politiet spørger.

En trio umage venner planlægger og udfører et stort kunstkup, men planen, udførelsen og efterspillet går ikke som planlagt. Men hvem der snyder hvem og hvorfor, fænger desværre ikke gennem hele bogen, og læseren sidder i stedet tilbage med en alternativ rejsebeskrivelse af byen med de mange festivaller.

Edinburgh uden for sæsonen
Mens du bladre dig gennem historien, de mange beskrivelser af farverige personligheder og alternative seværdigheder, tager du dig selv i at savne Rebus. Ikke fordi bogen er dårlig, ikke fordi historien er ringe, ikke fordi Ian Rankin ikke kan skrive uden sin klassiske opdager John Rebus. Men fordi vi er I Edinburgh, fordi vi bevæger os ned af velkendte afkroge af byen, fordi vi genkender miljøet og politiets arbejdsmetoder, fordi det virker forkert uden Rebus ved vores side.

Vurdering
Ian Rankin har et godt greb om spillereglerne mellem voksene mænd, men har denne gang givet skurkerollerne lidt for tegneserie venlige personligheder. F.eks. kæmpen Hate fra Skandinavien.  Handlingen bliver amputeret af forfatteren, da vi som læsere allerede ved fra første kapitel at kunstkuppet ikke bliver en succes. I stedet bliver bogen en beskrivelse af optakten, udførelsen og efterspillet. Det er desværre ikke den mest spændende skabelon at opklare mysterier på. Skulle du lide af en svaghed for skotske malere eller føler verdens kunstskatte frarøves masserne af uvidende pengemænd med kassekreditten i orden, vil handlingen utvivlsomt give genklang hos dig. Mens vi andre måde finde trøst i de stemningsfulde beskrivelser af en ukendt verden, og forlige os med opklaringsarbejde udført af Ransome. Hvis eneste charmerende træk er en svag mave og hustru med hang til eksotiske retter.  Denne anmelder håber, at Iran Rankin igen finder en frugtbar måde at forene sin kærligheden til Edinburgh og sit skrivetalent. For alle nye læsere af Ian Rankin anbefales det at starte med John Rebus bøgerne i stedet.

Af Thor Kristjan Kidmose

Udgivet af forlaget Klim. 330 sider hæftet. På dansk ved Søren K. Barsøe. Omslagslayout af  Joyce Grosswiler. Udgivelsesdato 5/3-2010.

Skulle du kikke på klokken og tænke, jeg kan ikke sove, men aner ikke hvad jeg skal lave, så er her svaret. Besøg denne side og nyd synet af en flok estiske vildsvin. Der guffer mad og tumler rundt i projektørlygtens belysning…..det er naturoplevelse fra din hjemmecomputer

http://tv.eenet.ee/siga2

Godnat fra Thor Kidmose.

PS Skulle du overmodigt forsøge dig i dagstimerne, så er der sjældent noget “fornuftig” at se.

Ordrigt teater
Krasnoyarsk er ordteater der med få og simple virkemidler indfanger dig i et postapokalyptisk verdensbillede, hvor menneskeheden er reduceret til statister i en gold ødemark.  De overlevende repræsentanter forsøger efter bedste evne at fastholde den sidste rest af den velkendte verdensorden. Men mens én desperat leder efter spor på fortiden, forsøger en anden at genskabe et nyt og bedre samfund, og den tredje har opgivet og flygtet ind i boble af uvidenhed.
I en syndig sammenblanding af historier fra Niels Erik Nielsens forfatterskab med skurke billeder fra tegneserien Tintin har instruktøren Line Paulsenformået at skabe et overbevisende science fiction teaterstykke.

De fantastiske tre
Trioen der udlever dramatikeren Johan Harstads fortælling på scenen udgøres af Tammi Øst, Olaf Johannesen og Martin Greis.  Tammi Øst giver forestilling sjæl og gør det fantastisk som historiens knudepunkt.  Det er hendes karakter der samler trådene, dramaet og foretællingen. Hendes mimik, indlevelse og præstation er eminent. Det er vitterlig til tider smertefuldt at iagttage en kvinde i frit forfald.  Olaf Johansen spiller den pligtopfyldende videnskabsmand der hverken ejer vildskab eller fantasi nok til at omstille sit verdensbillede til de nye tider. Olaf giver med stor dygtighed denne embedsmand andet et ansigt, men det dog først i mødet med kvinden, manden vækkes til live. Martin Greis indtager skurkerollen i stykket med en mimik som hentet ud fra tegneserierne af Herge, du er aldrig i tvivl om ondskaben lurer bag denne antropolog med magtdrømme. Det er en fryd at opleve den energi Greis giver stykket og sin rolle.

Teaterporten
Krasnoyarsk var sat op på det hyggelige og ganske intime Café Teateret i København. Hvor du mellem d. 23 januar og 27 februar kunne nyde stykket til halvpris via Teaterporten.  Det er nemlig ikke kun unge mennesker og andre med studiekort der nyder billige priser i teatermørket. Siden 11. september 2009 har alle med rabatkuponer indkøbt via Teaterporten vælge at se fem udvalgte forestillinger til halv pris.  Der er fortsat 12 forestillinger tilbage skulle du være fristet over evne.

Café Teateret
Det er svært at forestille sig et lille storby teater på andre måder end Café teateret. Lige fra kvinden med de stærke briller og pangfarvet hår der sælger dig adgangsbilletten til det hyggelige barlokale.  Indgangspartiet til teateret udgøres af en stor hjørnetrappe der fører op til et åbent rum med scene og hjørnebar. Barlokalet er spækket med cafeborde, mens væggene er prydet med plakater og avisudklip. Det anbefales at spise hjemmefra eller på det tilknyttede spisested “Spisebilletten” inden du kommer, da stedets snack består af marcipanbrød, chokolade frøer og peanuts – det er lidt uklart hvordan dette udvalg blev til.

Teatersalen kan tage lidt over 100 gæster, mens du indtager din plads på den polstrede klapstol, tænker du, at det må have været en udfordring at skabe scenen. For alle steder du kikker er der træsøjler der holder loftet. Mens scenen udgøres af hvide plader der knækker, mens selve gulvet er belagt med sort fint grus. Det hele går dog op i en højere enhed, og takket være skuespillernes kontante positionskift er du som publikum aldrig i den “blinde vinkel” særlig længe (denne anmelder sad skråt bag en træsøjle).  Rikke Juellund har været scenograf på stykket, og det er lykkes hende at gøre påklædningen idefiner tidsmæssig, men samtidig understrege forfaldet med gaffatape. Kulisserne kan virke simple, men deres sammensætning udnytter teatrets “genveje” til det yderste. Således rummet får en dybde man ikke umiddelbart kunne forestille sig før stykket.

Vurdering
Denne forestilling understreger at dygtige skuespillere og et stemningsmættet lydbillede ofte kan mere end de gængse science fiction spillefilm.  Men her ikke blot tale om teater for få penge, eller en instruktør og scenegraf der formår at udnytte lokaliteter og ressourcer til perfektion. Dette er en energisk og overbevisende forestilling, der trækker på kraftpræstationer af de tre skuespillere.  Du bliver bombarderede med ord, der skaber verdener og situationer omkring dig. For når først du har accepteret, at du er i den golde ødemark i Siribrien, og det velkendte verdensbillede fra din hverdag er knust, så er du solgt, og følger trygt med skuespillerne ind i ukendte skæbner og situationer.  Det er her du bl.a. kan opleve den ensomme mand der får sit hjerte knust og bankkonti tømt af den udsekulerede sexrobot.   Men selvom Krasnoyarsk nu er fortid på scenegulvet, så burde denne anmeldelse overbevise dig om mulighederne for at opleve fantastiske fiktive historier udenfor biograferne og bøgernes verden.  Så kast dig endelig over forestillingerne på dit lokale teater – et rigt kulturliv bestemmes ikke alene af udbuddet, men også dit forbrug af samme.

Af Thor Kristjan Kidmose
Forestillingen blev set d. 23. februar 2010.  De udvalgte pressebilleder har alle Bjarne Stæhr som fotograf.

Moderne teknologi henter spøgelser, ofre og potentielle skyldige frem fra fortiden. Mange tvinges til at kaste et kritisk blik på deres handlinger den gang, mens andre gennemlever smertefulde minder. Harry Bosch er tilbage i jagten på mordere og andre kriminelle. Denne gang er forbrydelsen måske nok gammel, men det betyder ikke den er glemt.

Pensionisten der ikke kunne give slip
Det Sidste Ord er endnu et bind med opdageren Harry Bosch. Hvilket for mange er et glædeligt gensyn, men for andre en kilde til forundering. For Micahel Connelly giver ikke altid sine fans grund til at tro der vil komme flere bind i serien. Denne gang hentes Harry Bosch tilbage fra pensionistlivet, indsættes i LA politikorps, udstyres med sin gamle makker og udsættes for de nye og gamle fjender. Hvilket måske lyder simpelt, men de seneste mange bind har Harry Bosch brændt broerne bag sig og det virkede ærglig talt ikke logisk at den ensomme ulv igen skulle føre sig frem i Los Angels med et politiskilt. I hvert fald ikke med Micahel Connelly som forfatter.

Harry Bosh
En af de mange udfordringer ved at skrive seriefiktion er at holde universet realistisk. De skal have familie, venner og drømmer der med tiden alle udvikler sig. Man kan i enkeltstående bøger lade hovedpersonen være nok så indebrændt, bitter og alkoholisk, men det er umuligt at gøre med en hovedperson gennem flere årtier. Harry Bosch forbliver fortsat IT ukyndig, egenrådig og gammeldags. Men forfatteren formår at lade Harry vokse som menneske, som mand og som fader. Han bliver aldrig posterboy for nogle af delene men det er da rart at se en udvikling. Desværre fremstår det utroværdigt at Harry Bosch vil blive ikkeryger, det er muligt amerikanske forlag i dag presser deres forfattere til at fjerne denne farlige afhængig fra deres hovedpersoner, men i dette tilfælde fremstår det helt ulogisk. Det næste bliver vel at Bosch får en Iphone eller benytter sig af blind dates.

De Mange løse ender
Connelly formår at stable et mysterium på benene der klæder den gamle opdager Harry Bosch. Der får både lov til at ytre sig negativt om DNA og andre moderne blindgyder, og fremvise at omløb i hovedet fortsat er det bedste værktøj til opklaring af forbrydelser.  Men ved at genintroducere Bosch i politikorpset ramler forfatteren ind i mange af de gamle opgør, de uløste konflikter i korpset og tvinges til at spilde en del sider på dette. Som fan af serien håber man det hårde arbejde med disse ting betyder Harry forbliver på arbejdsmarkedet lidt endnu.

Michael Connelly
Det muligt du ikke genkender navnet Michael Connelly, men har du læst en af hans bøger vil du helt sikkert genkende forfatterbilledet der pryder bagsiden. Det intense blik indrammet af cirkelrunde briller. Det gråsprængte gedeskæg, og den løse blå skjorte. Baggrunden udgøres af en badebro, og man griber sig selv i at tænke, at det sikkert skyldes en moderat overvægt at resten af kroppen er sløret på billedet.
Hvis du skulle stå med en bog i hånden og finde et sådan bagsidebillede så kan du med god samvittig påbegynde læseoplevelsen, for uanset hvad den handler om, så vil gåden være over gennemsnittet, plottet mere end driftsikkert, og der vil altid være momenter hvor det hele flyder perfekt.

Vurdering
Endnu et bind føjer sig til perlerække om Harry Bosch. Det hele er velkendt, og vi føres gennem historien i sikre hænder. Mysteriet fænger, men det er oplevelsen af pensionisten på arbejde der holder dig fanget. Desværre er det ikke alle situationer som virker lige godt, man kan sagtens finde det troværdigt manden glemmer at slukke sin mobiltelefon eller kikser enkelte forhør. Men sekvensen hvor bøller fra underverden trækker sig væk, da de kan mærke her er et rovdyr i forklædning, er langt fra troværdig. Vi har allerede forstået politibetjenten over dem alle er tilbage igen, men derfor behøver den kriminelle underverden ikke også at anerkende dette. Men på trods af nostalgien, den simple historie og de mange løse ender fra langt liv som fiktiv politibetjent er Det Sidste Ord en vellykket krimi. Velkommen hjem Harry Bosch – må du få mange gode år i afdelingen for uopklarede sager.

Af Thor Krirstjan Kidmose

Udgivet af forlaget Klim. På dansk ved Søren K. Barsøe. Omslagslayout af Joyce Grosswiler.
334 sider hæftet.

På trods af det faktum Conn besejrede de onde og sikrede magien i Wellmet så er alle ikke overbevist om Conns rolle. Selvfølgelig har Conn sin læremesters støtte, men det er begrænset hvor meget Nevery kan hjælpe. Da han ikke just er mindre mistænkelig for fæ og folk i Solopgangskvarteret.

Magiens væsen
Maginiveauet i Wellmet er fortsat faretruende lav, men ingen forstår hvorfor. Conn der ikke længere har sin locus sten (den der binder en med magien) søger han alternative veje at kommunikere med magiens væsen i Wellmet. Alt imens angribes uskyldige mennesker ved nattetide af farlige skyggevæsener der forstener deres ofre.

En delegation samles og udsendes til nabobyen – dels for at tjekke om problemerne også findes her,  men ligeledes for at undersøge om problemer mon ikke kommer her fra. Conn er ikke inviteret, men grundet uheldige eksperimenter med eksplosive forsøg falder hans bortvisning fra Wellmet sammen med delegations udsendelse.

Den lange rejse byder på mange farlige omveje, endemålet ligner ligeledes en farlig blindgyde, men da folket i Wellmet afventer svar søger Conn alle steder efter en brugbar løsning.

Mellembindets forbandelse
Sarah Prineas formår ikke at give mellembindet sit selvstændige liv, hvorfor vi bruger knap 100 sider på at gennemgå forrige binds bedrifter. Unge læsere vil sikkert sætte pris på denne opridsning, men selv børn vil finde det irriterende at vi ikke i dette bind når til en selvstændig afslutning. Havde forfatterende benyttet sig af samme trick som i første bind, hvor vi forlader serien i den tro alt er som det skal være,  ville læseoplevelsen have været bedre. I stedet sidder vi nu tilbage med en uafsluttet hovedhistorie, et hav af løse ender, og flere spørgsmål end godt er for børnebøger.

Struktur og sprog
Bogen egner sig fortsat til højtlæsning, og de forskellige trusler i bogen fremstår ganske børnevenlige. Men denne anmelder har nu testet første bind på en børnefamilie og fået følgende feedback, der også gør sig gældende på dette bind. Ikke alle engelske ord oversættes, eller fortolkes til børnevenlige alternativer. F.eks. oversættes ordet Pie ikke, selvom man sagtens kunne have skrevet tærte. Der er også andre ord der oversættes ganske korrekt, men på dansk bliver til et langt besværgeeliger ord for den usikre læser.

Bogen er udstyret med hjælpsomme kort i starten, og har beskrivelser af hovedpersonerne sidst i bogen. Her findes også enkelte ordforklaringer, der ganske givet vil hjælpe børn. Wellmets rune alfabet er også at finde her, det kan bruges til afkodning af forskellige sætninger spredt ud over bogen. Skulle man ikke “gide” at oversætte disse gør det ikke noget for meningen. Tre udvalgte opskrifter er også at finde bagerst i bogen – hvor Frø Pie virker mest ulækker.

Vurdering
Hvor første bind charmerede læserne med et børnevenligt magisk univers, trækkes der store veksler på vores tålmodighed med dette bind. Da der er for mange gentagelser, både fra historien i bind et og rene gentagelserne i selve andet bind. Conn er fortsat en ganske fængende børnehelt, men det klæder ikke serien at alt står i stampe, da forfatteren ønsker at udvide trusselsbilledet mod Wellmet. Derved opdages der ikke nye sider af magiens væsen, ikke nye muligheder i Wellmets bysamfund, og figurerne udvikler sig minimalt.
Men har man læst det første bind får man enkelte spørgsmål besvaret, man hidtil kunne have troet skyldtes forfatterens manglende plot forståelse. For hvorfor skurkene i første bind forsøgte at stjæle magien i Wellmet blev aldrig særlig klar, men det rodes der heldigvis bod på nu. Vi der blev forført af Conn venter i spænding på det store opgør i tredje bind, mens nye læsere anbefales at starte med første bind.

Af Thor Kristjan Kidmose

Udgivet af forlaget Borgen. På dansk ved Birgit Schlifer. 407 sider. Seriens egen hjemmeside.

Storslået Naturfilm

Wild Ocean er en storslået naturfilm, der endnu engang understreger at vores planet righoldige fauna og dyreliv nu engang gør sig bedst i 3D. Moralerne er som altid i børnehøjde, effekterne afpasset og billedesiden imponerende.

National Geographic – Go Home

Alle der elsker National Geographic vil nyde de flotte undervandsoptagelser af dyrelivet. Brugen af 3D vil i enkelte scener få alle til at glemme handling og blot nyde effekten af problemløs svævning over Afrikas kyster, eller forsvinde i vrimlen af sardiner.

Red Jorden

Vi følger sardinernes rute gennem verdenshavene, mens fiskeartens som proteinkilde for hele planeten forklares og fremvises. Mens flokken af sardiner gradvis bliver mindre og mindre leder kameraet os rundt til de logiske konklusioner. Verden er under forandring, sardinerne bliver færre og færre på grund af rovdrift og klimaforandringer. Vi ser i filmen konsekvenserne udpenslet og det naturlige klimaks er det imponerende æde gilde der indtræffer da delfiner, hajer, hvaler, mennesker og fugle kaster sig over stimen.

Børn og andre svage sjæle

Børn vil uden tvivl sluge filmens konklusion uden spørgsmål, mens kritiske voksene måske vil finde det hele lidt for idealistisk, romantisk og nostalgisk.  Ideen med at frede dyrearter, begrænse vores adfærd og bevare alt hvad der kan bevares kan sagtens virke tiltalende. For hvem har ikke en svaghed for hundehvalpe og smukke naturscener.

Udvikling eller forfald

Men det er også omvendt muligt at se denne form for tilgang som selv overvurderet, romantisk konservatisme. Da alt er under forandring virker det omsonst at frede nogle dyrearter, mens vi slagter andre. Det virker også lidt mærkværdigt at menneskeheden som helhed forsøger at fastholde alt omkring os på et fastlås predefineret niveau, mens vi selv forsøger at udvikle os som race. Dels indikerer det en ide om at planeten var i perfekt harmoni før menneskets ankomst, og dels at alt og alle følger en forudbestemt plan om biologisk perfektion. Hvilket for ateister i bedste fald er noget vrøvl.

Verden et bedre sted

Denne anmelder kan sagtens have sympati med mennesker der forsøger at rede dyrearter ud fra en ide om mangfoldighed. For verden bliver da et kedeligere sted uden elefanter, blåhvaler, hajer og kæmpesommerfugle. Men verden bliver altså ikke et bedre sted af vi redder disse arter.

Afrika Det er muligt at Afrika er et taknemlig sted af filme. Et kontinet hvor selv den middelmådige fotograf kan finde og indramme skønhed uanset evner og tekniske udstyr. Men i Wild Ocean får du dog bidder af Afrikas historie, kystlinje og naturrigdom serveret flottere end normalt. 3D effekterne bruges hovedsageligt til de dramatiske scener og til de flotte panorama overflyvninger af kystlinjen. Men det er svært ikke at blive grebet af skønheden i de flotte billeder som udgør resten af spillefilmen.

Stjernehimlen Det er svært ikke at lade tankerne flyde og kroppen hvile mens øjeblikkets stjernehimmel over København gennemgås. Den flotte nattehimmel findes ganske rigtig gratis udenfor dit vindu hver eneste nat, men på Planetariets flotte skærm kan du nyde himlen krystalklart. Planeter, stjerner og de fantasifulde men ikke særlige logiske stjernebilleder opridset med kyndig laserpen. Det virker beroligende, hver eneste gang, og selvom det kan virke lidt malplaceret at se sekvensen før f.eks. U2 koncerten i 3D så vil jeg ikke undvære denne sekvens.

Vurdering De fyrre minutter flotte spillefilm får fremvist sardinernes lange rejse på en smuk og fængende måde. Hvor vi ser den ene art efter art efter den anden i smukke optagelser, mens vi bevæger os ad Afrikas kyst. Pingviner, hajer, hvaler, fugle og diverse fisk fylder på skift den store skærm, for til sidst, at kaste sig over det samme offer – sardinerne. Filmens omdrejningspunkt er rovdyret – mennesket – og hvordan vi som race påvirker hele denne skrøbelige fødekæde.

Man kan sagtens diskutere den indoktrinerende tone i filmen, men for genren er den ganske lødig. Til gengæld er det tydeligt det danske speak er oversat lidt for direkte fra engelsk, hvilket gør enkelte ordspil kikser på dansk.

Steve McNicholas og Luke Cresswell har skrevet og instrueret filmen, og komponeret musikken. Reed Smoot er manden bag kameraet over vandoverladen, mens D.J. Roller har optaget de flotte undervandsoptagelser.

Så er du træt af vinterens kulde, eller vild med havets dyrearter, så tilbring trygt en times tid eller mere  i Planetariet. Nyd de smukke undervandsoptagelser, nyd turen langs Afrikas kyst og snyd ikke dig selv for det største ædegilde på planeten.

Thor Kristjan Kidmose.

Debutalbum
Anders Walter debut som tegneserieforfatter var et overflødighedshorn af tekniske perler, floskler og sproglige fejl.  Nu hvor episode to af serien står foran publicering udkommer her en anmeldelse af første bind.  De første 66 sider i episode et er nemlig kun optakten til en historien der afsluttes i episode to. Anders Walter har selv skrevet, tegnet og farvelagt bindet men dog fået Miwer til at rentegne albummet. Hver eneste side i udgivelsen er en visuel nydelse og understreger Walters uddannelsesmæssige baggrund ved Visual Arts i New york.
Mens hovedhistorien er sælsom blanding af Manga tegneserier, Star Wars, Conan the Babarian og Tintin.


En begyndelse
Det betyder dog blot at historien er let forståelig. Med en klar forskel på godt og ondt, samt en mytologi der er til at afkode. Desværre virker det til at forfatteren har det svært med at vælge mellem morskab og alvor. Det er denne anmelders opfattelse at havde forfatteren valgt alvoren ville helhedsindtrykket have været bedre.

Næser
Den flotte illustration på side 32 og 33 som billedet ovenfor er et uddrag af er umådelig flot. De mange actionsekvenser i udgivelsen håndteres også stilsikkert og dygtigt af Anders Walter. Mens det lader til ansigtsudtryk og i særdeleshed næser udgør et visult problem.

Vurdering
Fra historiens primitive begyndelse står selve hovedhistorien i stampe. Da det hurtigt er tydeligt hvem skurken er, hvad der skal hævnes og hvem derfor er helten. Det hele peger selvfølgelig mod et endeligt opgør i Episode to. Hvilket historien i Episode et så må lide under – heldigvis formår forfatteren at kombinere en fremvisning i seriens univers med heftig animeret action. Voksne  vil sikkert studse over enkelte formuleringer i taleboblerne, men unge vil ganske givet være ligeglad. Det er også svært at få øjene væk fra de flotte tegninger, men derfor kunne man godt have ønsket en mere ambitiøs handling fra Anders Walters side. Forhåbentlig indfries alle forventninger og drømme i det afsluttende andet bind – vi er i hvert fald mange der vil læse det med stor iver.

Af Thor Kristjan Kidmose

Udgivet af forlaget Fahrenheit. Bind to udkommer om et øjeblik, følg eventuelt udviklingen ved Ekstra Bladet. Der ugentligt udgiver sider af det nye album. Skulle du kende til en musikvideo skabt til dette første bind send gerne et link.